Gå til ”Tænkepause” på biblioteket

Små bøger med faglitteratur for enhver smag

Kender du den populære Tænkepause-serie fra Aarhus Universitetsforlag? Tænkepauserne er små og korte bøger, der handler om alt lige fra myrer og emojis til frihed og romantik. Forskning formidlet, så vi alle sammen kan være med.

På Åby Bibliotek mødes vi om en ny Tænkepause hver uge efter påske og seks uger frem. Emnerne spænder bredt og passer hver især til en aktivitet, som vi prøver sammen, når vi er færdige med at tale om teksten. Det kræver ingen forberedelse, for teksten læses højt når vi mødes. Så du kan sagtens være med, uanset om du har læst mange Tænkepause-bøger, eller du bare gerne vil have en smagsprøve på, hvad en Tænkepause egentlig er.

Næste hold med fokus på Tænkepauser og fælles aktiviteter starter d. 3. april. Læs mere og tilmeld dig her.

Hold Hjernen Frisk på Åby Bibliotek

Hver onsdag fra 3/4-8/5 kl. 10-12.

Der er en begrænsning på 12 deltagere på holdet.

Forløbet koster 200 kr. i alt for seks mødegange.

Tilmeld dig her.